Fokuspunkter Udgård
Her kan du læse mere om vores fokuspunkter i Udgård
Udgård
Vores pædagogiske målsætning i Valhalla er at bidrage til, at børnene bliver mere selvhjulpne og robuste.
I Udgård arbejder vi med følgende:
- Lære barnet at klare af- og påklædning selv.
- Lære barnet at holde styr på sine ting – også i garderoben.
- Inddrage barnet i borddækning og madlavning, og lade det øse mad op, hælde vand/mælk op og smøre brød.
- Lære barnet at vente på tur, at være en del af en gruppe, at samarbejde og indgå kompromisser i sociale fællesskaber.
- Lære barnet at kunne udsætte egne behov til fordel for andres og tilbyde andre sin hjælp.
- Lære barnet at sige fra og løse konflikter sprogligt.
- Lære barnet at håndtere skuffelser og afvisninger.
- Udvide barnets sproglige kompetencer ved at læse højt for barnet og tale om det der læses, lege med rime-ord, sige remser, synge sange samt sætte ord på oplevelser og følelser.
- Fokus på dialog med barnet. - Tale med barnet om årstider, ugedage og døgnets rytme.
- Tale med barnet om vejret – vind, temperatur og nedbør, samt passende påklædning.
- Lære barnet at lytte, fortælle, svare, spørge og deltage i samtaler.
- Lære barnet at forstå og efterleve en besked.
- Lære barnet at sige farvel til forældrene om morgenen.
- Lære barnet at søge hjælp når noget er for svært.
- Støtte op om barnets opmærksomhed på bogstaver, tal, mængder og symboler.
- Taler om og eksperimenterer med former og farver.
- Lære barnet at fordybe sig.
- Lade barnet udfordre sig selv grovmotorisk (løbe, cykle, klatre).
- Styrke barnets finmotorik – lær det korrekt blyantsgreb, tegne inden for stregerne og at klippe.
- Støtte barnets kreativitet og nysgerrighed – vær undersøgende sammen med barnet.
- Giv barnet mulighed for at udforske naturen og naturfænomener.
- Lære barnet at klare toiletbesøg selv.
- Lære barnet at vaske hænder efter toiletbesøg og inden måltiderne (generel hygiejne).
- Lad barnet hjælpe til med daglige gøremål.
Vi vil meget gerne at I som forældre støtter op om dette arbejde ved også at øve ovenstående hjemme :)
Hver gang du gør noget for dit barn, som det selv kan, så fratager du det en udviklingsmulighed.